I en knap så køn sag forlod Jürgen Klinsmann i februar 2020 Hertha Berlin, og siden da har den tyske træner ikke været ansat som træner.
I denne uge blev trænersædet i Tottenham så ledigt, da Spurs fyrede Jose Mourinho, og Klinsmann, der i sin aktive karriere tørnede ud for Tottenham, er ikke afvisende overfor at vende tilbage til London-klubben.
- Jeg siger dig, at alt er muligt her i livet. Jeg troede aldrig, at jeg skulle træne Tyskland ved et VM. Jeg troede aldrig, jeg skulle træne USA i seks år eller være træner for Bayern München. Så vi må se, hvem der om et par måneder bliver Tottenham-manager, siger Klinsmann til ESPN.
Klinsmann er ikke den eneste, som har udtalt sig om det ledige sæde i Tottenham.
Artiklen fortsætter efter billedet

Wolverhampton-manageren Nuno Espirito Santo blev også spurgt ind til det på et pressemøde, men han påpegede, at han ikke har lavet en Wolves-kontrakt uden grund.
I det resterende af sæsonen er 29-årige Ryan Mason manager i Tottenham.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Tottenham
Premier League































