Bundesligaen var den første af de store europæiske ligaer til at starte op igen efter corona-pausen. Derfor har hold fra de øvrige lande haft god tid til at følge med på sidelinjen, mens Jhon Cordoba har holdt et højt niveau for FC Köln siden genåbningen.
Det har ifølge FC Kölns sportsdirektør Horst Heldt skabt stor interesse fra andre klubber. Alligevel håber han, at Jhon Cordoba vil blive i Köln.
- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil forlænge hans kontrakt. Han er i gang med en strålende sæson, men det er til gengæld heller ingen hemmelighed. Man behøver ikke en studenterhue for at vide, at han er eftertragtet, siger Horst Heldt ifølge bulinews.com til express.de.
Ifølge sportsdirektøren er en forlængelse af den columbianske angribers kontrakt meget sandsynlig.
- Vi har kun fået positive signaler fra ham. Vi skal bare bruge lidt mere tid, siger han.
Jhon Cordoba har i denne sæson scoret 13 mål og lavet tre assists i 28 kampe for FC Köln.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Köln
Bundesliga



































