Rasmus Jönssons tid hos svenske Helsingborg ser ud til at blive en kort fornøjelse, efter han skiftede til klubben fra OB sidste sommer.
29-årige Rasmus Jönsson bekræftede for nylig over for Helsingborg Dagblad, at der var interesse fra en thailandsk klub, og den interesse ser ud til at være blevet konkret.
Helsingborg bekræfter i hvert fald på klubbens Twitter-profil, at Rasmus Jönsson har fået fri, så han kan besøge en udenlandsk klub.
- Rasmus Jönsson har fået tilladelse til at stifte kendskab med en udenlandsk klub. Han kommer til at besøge klubben i de næste par dage, skriver Helsingborg.
— Helsingborgs IF (@HelsingborgsIF) June 29, 2019
Rasmus Jönsson blev fredag aften matchvinder, da Helsingborg vandt 1-0 over Örebro.
Den tidligere AaB- og OB-angriber står noteret for tre mål i tolv kampe i Allsvenskan i denne sæson.


Helsingborg
Allsvenskan































