
Onsdag aften skulle første del af slaget mellem Dortmund og Chelsea udkæmpes på Signal Iduna Park i Tyskland.
Hjemmeholdet kom til kampen med seks sejre i streg i bagagen, mens Graham Potters tropper havde blot en sejr i de seneste otte.
Dortmund satte sig hurtigt på bolden og dominerede boldbesiddelsen i kampens første kvarter.
De forsøgte sig med en del skud, men ingen af dem var indenfor rammen.
I stedet kunne Thiago Silva åbne scoringen på et hjørnespark efter 17 minutters spil. Dog viste det sig, at den 38-årige brasilianer ikke havde brugt hovedet, men hånden, til at styre bolden i mål.
Så i stedet for et mål fik han sig et gult kort.
Dortmund fortsatte med at dominere på bolden, men først efter 27 minutters spil fik de omsat dominansen til en stor chance.
Artiklen fortsætter efter billedet

Julian Brandt fandt angriber Sebastian Haller i Chelseas felt, men ivorianerens afslutning sneg sig udenom målrammen.
Fem minutter senere fik Chelsea så muligheden for at komme foran. Joao Felix modtog bolden takket være en fremragende pasning fra Hakim Ziyech, men portugiserens afslutning kunne ikke leve op til kvaliteten i marokkanerens aflevering.
Felix fik chancen igen i det 38. minut med et dundrende skud på overliggeren.
Flere chancer blev det ikke til i første halvleg, og dommer Jesus Gil Manzano kunne fløjte til pause ved stillingen 0-0.
Chelsea vandt plads – Dortmund vandt kampen
Chelsea fik anden halvegs første chance fra et frispark, som Reece James løftede op over muren. Bolden var dog ikke placeret yderligt nok, så Gregor Kobel kunne snildt nå frem til den i tide.
Hvor Dortmund dominerede boldbesiddelsen i første halvleg, havde Chelsea bedre kontrol over kampen i anden, men der var stadig langt mellem de store chancer for begge hold vedkommende.
James fik endnu en mulighed da kampen havde rundet en time. Englænderens afslutning gik først i jorden og opspringet tvang Kobel ud i en refleksredning, og skubbede bolden over mål til hjørnepark.
Netop det hjørnespark endte dog med at blive udslagsgivende. Det blev nemlig afvist, og Dortmund stak afsted i en kontra.
Lynhurtige Karim Adeyemi opsnappede bolden på egen banehalvdel og havde kun Enzo Fernandez overfor sig, som han oversprintede ned mod Kepa Arrizabalaga, som han elegant gik venstre om og kunne trille bolden i et tomt mål.
Et chok for Chelsea, der ellers var ved at have opbygget et godt pres mod Dortmunds mål.
Udeholdet pressede på mod slut for at forcere en udligning, som ret beset ville være fortjent, men Kobel i Dortmund-målet ville det anderledes.
Efter 78 minutters spil fladt bolden ned i Dortmunds felt for fødderne af Kalidou Koulibaly, der hamrede til bolden.
Kobel parerede og bolden var lige ved at rulle over stregen, men Emre Can kom til undsætning og sparkede bolden væk i sidste øjeblik.
Dortmund havde på dette tidspunkt accepteret, at de skulle forsvare sejren hjem, og gav derfor hele initiativet til Chelsea, der prøvede og prøvede uden held.
Kobel havde en sidste redning i sig i dommerens tillægstid, da han måtte ud og hænge i fuld figur for at afvise Enzo Fernandez' langskudsforsøg.
Jesus Gil Mazano kunne efter seks minutters tillægstid fløjte kampen af til stor jubel fra Den Gule Mur og Dortmundspillerne.
De gulklædte tager altså en snæver 1-0-føringen med til returkampen på Stamford Bridge.
Og Graham Potter har nu én enkelt sejr i de sidste ni kampe for Chelsea.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Dortmund
Champions League



























