



FC København var få minutter fra at snuppe alle tre point mod Bayer Leverkusen.
Men et selvmål i det 92. minut betød, at FCK-spillerne faldt til jorden i ren skuffelse over, at de ikke fik den perfekte start på Champions League-ligaspillet.
Men mens der formentlig vil være dem, der er overraskede over at se et dansk mesterhold skabe så mange problemer for et hold som Bayer Leverkusen, forholder det sig ganske anderledes for Jacob Neestrup.
- Det er sådan, det skal være. Det er de forventninger, vi har til os selv, og det er de forventninger, I skal have.
- Jeg synes, det havde været en katastrofe, hvis vi ikke havde kunne spille lige op med et godt tysk Bundesliga-hold. Det er det, vi er sat i verden for.
- Og så ved vi godt, at der kan være tre udfald af en fodboldkamp. Du kan tabe, du kan spille uafgjort, og du kan vinde, men jeg var gået meget skuffet hjem fra i dag, hvis ikke vi havde vist os frem fra en god side. Det må jeg indrømme, siger FCK-træneren efter 2-2-resultatet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jacob Neestrup er derfor helt på linje med de spillere, der ikke kunne lade være med at ærgre sig over, at det ikke blev til tre point mod Kasper Hjulmand og co.
Han holder dog fast i, at der var rigtig mange gode ting at tage fra opgøret, der betyder, at FC København er kommet godt i gang med den største klubturnering af dem alle.
- Selvfølgelig er du skuffet, når modstanderen løber op og scorer i minut 92, efter du er kommet foran i minut 88, men det vigtigste for mig er, at vi meldte os ind i turneringen.
- Spillerne må gerne være skuffede. Det er fair nok, når modstanderen scorer på et selvmål til sidst.
- De kan være skuffede i dag, men så er det også videre. Jeg vil godt se et lille smil på læben i morgen (fredag, red.), når de møder ind, inden der er en ny kamp på søndag.
Her er der igen Superliga-bold på menuen for FC København, når Silkeborg gæster Parken.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere

FC København
Bayer Leverkusen
Champions League








































