2026-05-31 18:34:06

Konaté siger farvel til Liverpool: Minder for livet

Ibrahima Konaté stopper i Liverpool, når franskmandens kontrakt udløber denne sommer. På instagram har forsvarsspilleren sendt en dybfølt tak til klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ibrahima Konaté forlader Liverpool.

Franskmandens kontrakt udløber denne sommer, og aftalen mellem parterne bliver ikke forlænget.

Forsvarsspilleren skriver på sin Instagram, at han forlader klubben med minder, som vil følge ham resten af livet.

- For fem år siden kom jeg som en ung spiller med store drømme. I dag tager jeg afsted med minder, der forbliver hos mig resten af livet, skriver han på sin Instagram.

I sin tid i klubben nåede den franske landsholdsspiller at spille 183 kampe og score syv mål. I Liverpool har Konaté vundet flere trofæer, herunder Premier League i sidste sæson, mens også tragiske hændelser har præget tiden. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Konaté siger farvel til Liverpool: Minder for livet
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

- At repræsentere denne klub har været en ære. Vi har delt utrolige øjeblikke sammen. Højdepunkter og lavpunkter, trofæer, udfordringer, livslange venskaber og hjerteskærende stunder, som vil blive hos os for altid. Intet mere smertefuldt end at miste Diogo Jota.

Afslutningsvis sender Konaté en tak til de personer, som har været med til at forme tiden i Liverpool.

- Til mine holdkammerater, trænere, medarbejdere og alle bag kulisserne, tak for at have hjulpet mig med at vokse hver eneste dag. 

Konaté nåede at være i Liverpool i fem sæsoner.  

Podcast Cover

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul

Hattrick | Afsnit 91

Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.

Læs mere
-18:23

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce