Premier League -Konkurrent: Stor fremtid venter Haugaard
2016-04-14 12:38:07
Foto: Getty Images

Konkurrent: Stor fremtid venter Haugaard

Konkurrenten Shay Given forsvarer Jakob Haugaard efter danskerens mindre gode kamp i Liverpool og spår danskeren en stor fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jakob Haugaard blev skudt i sænk, da Stoke forleden gæstede Liverpool og tabte 4-1, men danskeren kan ikke klandres, mener konkurrenten Shay Given.

- Jeg mener ikke, han bærer skylden for nogen af de enkelte mål. Man kan måske kigge lidt på hans startposition, men det er jo ikke, fordi han tabte en bold i mål, siger Given ifølge Sky Sports og tilføjer:

- Det er sådan nu, at når der går mål ind, bliver der peget fingre af keeperen, der så må arbejde sig tilbage derfra. Der var ikke kun en målmand i Liverpool søndag. Der var 11 spillere, og vi taber og vinder som hold.

- Det vigtigste er at lære af det. Kenny Dalglish sagde engang til mig: Aldrig vær for hård ved dig selv efter en dårlig præstation og aldrig lad dig rive med af en god kamp. Det er handler om at bevare roen, og Jakob er en afbalanceret fyr. Jakob har en stor fremtid foran sig, og han bliver stærkere af at spille disse kampe.

39-årige Given erklærer sig samtidigt til at tage over mod Tottenham mandag, hvis manager Mark Hughes vil det.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce