2025-10-02 06:00:00

Kotarski tordner over banen: Skyld i Huescas' skade

Dominik Kotarski retter hård kritik af banen på Tofiq Bahramov Stadium, der ifølge FC København-keeperen var årsagen til Rodrigo Huescas' skade. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Baku
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 2. runde

FT

FKK

2 - 0

FCK

28'
10
Abdellah Zoubir
Mål
84'
20
Emmanuel Addai
Mål

Vred og uforstående. 

Dominik Kotarski var naturligvis frustreret over onsdagens 0-2-nederlag til Qarabag i Champions League, men FCK-keeperen var endnu mere rystet over den tidlige skade til Rodrigo Huescas.

Rystet, fordi skaden ifølge Kotarski var en direkte konsekvens af banen på Tofiq Bahramov Stadiums sløje forfatning.

Problemerne med plænen stjal allerede fokus i optakten til opgøret. 

Qarabags træner Gurban Gurbanov indrømmede tirsdag, at banen ikke var optimal, og da FCK senere samme dag synede forholdene til træning, kunne spillerne og staben med egne øjne konstatere huller i plænen. 

Banen får skylden
Det blev udtrykkeligt gjort klart fra både Neestrup og Kotarski, at det ikke skulle være en undskyldning forud for kampen, men efter slutfløjt var sidstnævnte ikke bleg for at tage bladet fra munden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Kotarski tordner over banen: Skyld i Huescas' skade
Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix

Hvordan var det at se Huescas udgå med det, der ligner en alvorlig skade? 

- Det gør mere ondt, end at vi tabte kampen. Sådan var det også med Mattsson. Det er svært at se det ske for en ven, som du går op og ned ad hver dag. Vi må bare håbe, at det ikke er noget alvorligt. Vi har en fantastisk lægestab, og vi er der alle sammen for ham. 

- I min optik skete det på grund af den bane, vi spillede på. Det er ikke normalt at have en bane i den forfatning, for det fører til sådan noget her. 

- Vi kan snakke nok så meget om kampen, men vi er nødt til at sørge for, at de farlige aspekter er på et minimum, og det hjalp dagens bane i hvert fald ikke med. 

Som at stå i haven
Var det en farlig bane? 

- Ja, det var en meget farlig bane. Det var tydeligt. 

Hvordan var den farlig? 

- Den var så glat, når du ville skyde til bolden. Især i felterne og i midten af banen. Der var nærmest ikke noget græs. Det var som at stå i haven. 

- Det var ikke i nærheden af at være en Champions League-bane og heller ikke engang en 1. divisionsbane. Det er ikke tid til at finde på undskyldninger, men jeg er vred, fordi Huescas fik den skade. 

Hvad tænker du om, at der kan være en bane som denne i Champions League? 

- Jeg ved det ikke. Det er svært for mig at svare på det spørgsmål, for jeg er ikke greenkeeper, men i min optik burde det ikke være muligt. 

- Klubberne får en masse penge fra UEFA ved bare at kvalificere sig til Champions League, så når du først er med, må du som minimum have en god bane, afslutter Dominik Kotarski. 

Det er fortsat uklart, hvilken skade Huescas konkret har pådraget sig, men kort efter onsdagens nederlag lagde Neestrup ikke skjul på, at det så skidt ud. 

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 2. runde

FT

FKK

2 - 0

FCK

28'
10
Abdellah Zoubir
Mål
84'
20
Emmanuel Addai
Mål
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce