- Der er øjeblikke i sport, hvor det er svært at finde de rigtige ord, og det er uden tvivl et af dem.
- Zlatko Dalić har besluttet at sætte punktum for sin utrolige rejse som landstræner for Kroatiens landshold, og først og fremmest vil jeg gerne sige ham en stor og oprigtig tak på vegne af den kroatiske fodboldfamilie og os alle, der var heldige nok til at arbejde sammen med ham.
- Tak, fordi du troede på det kroatiske landshold fra første øjeblik og gav den tro videre til spillerne og sammen med dem opnåede fantastiske succeser, som der vil blive talt om i generationer.
Kroatien har under Dalićs ledelse imponeret stort på den største scene.
Det blev til sølv ved VM 2018 og bronze ved VM 2022. Desuden nåede man også frem til Nations League-finalen i 2023.
Artiklen fortsætter efter billedet

Under Dalić er Kroatien blevet en fast del af topfodbolden, og det takker man ham nu for.
- Det er ikke bare medaljer og resultater. Det er også minder, som millioner af kroater vil bære med sig resten af livet. Det er øjeblikke, hvor hele Kroatien trak vejret som én, hvor børn drømte om en dag at trække Vatreni-trøjen over hovedet, og hvor vores folk over hele verden stolt løftede det kroatiske flag.
- Men det, der måske står endnu større tilbage end resultaterne, er måden, han opnåede det hele på. Zlatko var altid værdig i både sejre og nederlag. Han ledte aldrig efter bortforklaringer, og han glemte aldrig, hvor stor en ære det var at repræsentere Kroatien.
- Med sin ro, tro, beskedenhed og menneskelighed blev han meget mere end en træner. Han blev et symbol på en generation i kroatisk sport, siger Marijan Kustić.
Kroatien nævner ikke en afløser, men i kroatiske medier bliver Slaven Billic nævnt som en mulig ny landstræner.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
FIFA VM
Kroatien






























