2025-09-29 17:47:00

Kunstgræs tvang AGF til Poulsen-fravalg: Forfærdelig dårlig historik

- Nicolai Poulsens livret er ikke kunstgræs, og derfor var han ikke med mod FCN, siger Jakob Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Farum
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

AGF

3 - 1

SIF

Nicolai Poulsen har været fast mand under Jakob Poulsen. 

Søndag aften i Farum stillede AGF dog for første gang i sæsonen til start i Superligaen uden den 32-årige midtbanespiller.

Ja, faktisk var Nicolai Poulsen slet ikke i truppen, og det var der en ganske god grund til: 

- Nicolai Poulsens livret er ikke kunstgræs, og derfor var han ikke med her med FC Nordsjælland, siger Jakob Poulsen efter kampen. 

AGF-bossen fortsætter: 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kunstgræs tvang AGF til Poulsen-fravalg: Forfærdelig dårlig historik
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Poulsen er ikke småskadet, men han har bøvlet med sin akillessene i noget tid, og det vil vi gerne have helt væk. Og så har han en forfærdelig dårlig historik på kunstgræs.

- Han er blevet skadet de sidste tre gang, at han har spillet i Farum, tror jeg. Vi turde ikke løbe den risiko, at han skulle spille, for han har været enormt stærk og dygtig for os i denne sæson.

Så han havde været i spil til at få minutter, hvis kampen var spillet på jeres hjemmebane eller et andet sted med græs?

- Ja. Jeg har vidst ret længe, at 'Polle' ikke skulle spille her mod FC Nordsjælland, lyder det fra AGF-træneren.  

Mens kunstgræsset altså kostede Nicolai Poulsen en plads i truppen, var der tre navne, som AGF havde med fra start, som alle bragte stor erfaring på kunst med sig.

De to tidligere Silkeborg-spillere Sebastian Jørgensen og Rasmus Carstensen, samt norske Markus Solbakken, var alle med i AGF-startopstillingen, og det var de blandt andet grundet deres evner på kunstigt græs:

- De var med først og fremmest med fra start, fordi de er dygtige, og de har fortjent at være det. Men så var det selvfølgelig også en faktor, at de er gode på kunstgræs.

- Carstensen, Jørgensen og Solbakken blev valgt til, mens Poulsen sad over, og heldigvis løste de tre opgaven godt, siger Jakob Poulsen. 

AGF vandt kampen mod FC Nordsjælland med 2-1, og derfor topper aarhusianerne Superligaen med tre point ned til FC København på andenpladsen. 

Netop Jakob Poulsens evne til at tilpasse sig kampen mod FCN var blandt Bolds fem fokuspunkter fra kampen. Du finder de fem punkter her

Du kan se højdepunkter fra kampen på Right to Dream Park i videoen øverst i artiklen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

AGF

3 - 1

SIF

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce