





AaB, Twente, FC København og Silkeborg IF.
Det er de klubber, som Kasper Kusk gennem tiden har repræsenteret, og nu er det så Vendsyssel FF, som får gavn af hans kvaliteter.
Han skiftede før denne sæson til den nordjyske klub, hvor han lørdag var med til at tabe med 2-4 til FC Fredericia i NordicBet Ligaen.
I et interview med Viaplay efter kampen satte Kusk ord på, hvorfor han er endt i Vendsyssel.
- Det vigtigste for mig har været at finde den indre glæde og gnist, der er ved at spille fodbold, og den har jeg stadigvæk. Hvis jeg ikke havde haft det, ville jeg hellere ikke have skrevet kontrakt med Vendsyssel.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er ingen tvivl om, at jeg elsker at komme til træning hver dag, og jeg elsker at spille fodbold. Det er også derfor, jeg gør det her, ellers kunne jeg ligeså godt bruge min tid på noget andet.
I kan se resten af Viaplays interview med Kasper Kusk i videoen øverst i artiklen.
32-årige Kasper Kusk har en aftale med Vendsyssel FF frem til udgangen af 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vendsyssel FF
Betinia Liga



























