Vladam Milojevic er tæt på at blive fyret.
Derfor leder Apollon Limassol fra Cypern efter en afløser, og ifølge Voetbal International er det muligvis en hollandsk trænerduo, som skal stå i spidsen for mandskabet.
Mediet skriver i hvert fald, at Dirk Kuyt er på blokken som cheftræner, mens Roy Makaay i så fald bliver hans assistenttræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Apollon Limassol, som Alexander Zorniger tidligere har stået i spidsen for, ligger i øjeblikket på syvendepladsen i den bedste cypriotiske række.
Kuyt huskes nok bedst for sin tid som spiller for Liverpool, men har også været træner for ADO Den Haag.
Roy Makaay var i sin aktive karriere en stor profil for Bayern München, som han i dag arbejder for som ungdomstræner.

Apollon Limassol
























