3F Superliga -Kvist: Neestrup er et af landets største talenter
2020-12-22 11:35:09
Foto: Getty Images

Kvist: Neestrup er et af landets største talenter

William Kvist jubler over, at FC København har hentet Jacob Neestrup tilbage i folden, for han er et af Danmarks største træner-talenter, mener Kvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København har tirsdag præsenteret Jacob Neestrup som ny assistenttræner, og den ansættelse vækker glæde hos William Kvist i FC København.

- Vi er meget glade for at byde Jacob velkommen tilbage i København, hvor vi har savnet ham, siger William Kvist i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Han er i vores øjne et af landets allerstørste trænertalenter, det tidligere har vist sine store kvaliteter hos os og senest også i Viborg.

- Ambitionen er at bygge landets stærkeste setup omkring holdet, og det mener vi, at Neestrup supplerer perfekt. Dels med sit kendskab til klubben, og dels med sin nysgerrighed for at udvikle spillet, de enkelte spillere og sig selv som træner.

- Han kender klubben indgående, men har også ny inspiration og erfaring med tilbage, så vi glæder os meget til at få ham omkring holdet.

FC København oplyser desuden, Hjalte Bo Nørregaard nu går tilbage til  sin tjans som U19-træner i FC København, efter han har været overleverende assistenttræner.

- Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Hjalte Nørregaard for hans store arbejde de seneste måneder. Han har været uvurderlig for os i den periode, og vi glæder os over, at han fortsætter som cheftræner på U19-holdet og dermed stadig er tæt på førsteholdet, siger Kvist.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce