FC København har solgt Ragnar Sigurdsson til ukrainske FC Rukh Lviv med øjeblikkelig virkning, selvom islændingen havde et halvt års kontrakt tilbage.
Sportslig ansvarlig, William Kvist, forklarer, at Sigurdssons udsigt til spilletid ikke var specielt god, og derfor giver et skifte mening for alle parter.
- Han nåede at være en del af blandt andet Celtic-kampene i sit andet ophold i FCK, hvor han viste, at han stadig er en dygtig spiller.
- Men der er meget hård konkurrence på Ragnars position, hvor vi har spillere som Zanka, Boilesen, Bjelland, Nelsson og Marios plus Valdemar Lund på vej.
- Ragnars udsigt til spilletid i foråret var derfor ikke specielt god. Derfor giver det mening for begge parter, at han nu rejser videre og får det bedste ud af resten af karrieren i forhold til at spille kampe og få et eventyr mere.
- Det ønsker vi ham alt muligt held og lykke med, siger William Kvist.
34-årige Ragnar Sigurdsson nåede 110 kampe for FCK i sine to ophold. I denne sæson er det blot blevet til fire optrædener.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga





























