




Så var Mathias Kvistgaarden på pletten igen.
Brøndby-stjernen imponerede stort, da det danske U21-landshold slog Tjekkiet med 5-0, hvor Kvistgaarden leverede et mål og en assist.
Hjemme på Vestegnen har Kvistgaarden også flere gange vist, at han har et tårnhøjt niveau.
Men er niveauet godt nok til A-landsholdet?
Her har flere unge spillere på det seneste vist sig flot frem som Patrick Dorgu og Albert Grønbæk.
Kvistgaarden har da også været nævnt som en spiller, der i den nærmeste fremtid kan få debut, men han har ikke travlt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det ville være en drøm, der gik i opfyldelse, men det tænker jeg ikke over. Der er sindssygt mange spillere, som er fantastiske oppe på det A-landshold, som spiller positionerne, som jeg også gør.
- Så selvfølgelig vil man aldrig udelukke, at det er en drøm, og hvis der er brug for en, så træder man selvfølgelig gerne frem
- At stå her og drømme om A-landsholdet nu og sige, at man skal på det, det kommer jeg ikke til. Jeg nyder hvert sekund hernede på U21, siger Mathias Kvistgaarden.
Da Bold talte med Mathias Kvistgaarden var han i godt humør.
Det så dog anderledes ud i løbet af kampen, hvor profilen røg i græsset efter et sammenstød med Tjekkiets målmand.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga
Danmark U21



























