Mathias Kvistgaarden blev udskiftet i pausen af derbyet mod FC København, og det store spørgsmål er derfor, om han er klar til fredagens kamp mod FC Nordsjælland.
Onsdag trænede Kvistgaarden ikke med resten af Brøndby-holdet, men for sig selv sammen med forsvarsspiller Frederik Alves, ligesom Jordi Vanlerberghe var indendørs under onsdagens træning.
Brøndby-træner Frederik Birk fortæller efter dagens træning, at man håber på, at alle tre er klar til fredagens kamp.
- Status er, at de blev holdt hos fysserne i dag med henblik på og håbet om, at de kan træne fuldt med i morgen og deltage i kampen fredag. Det er det, der er vores plan, siger Birk.
Mod FCK spillede Kvistgaarden som bekendt kun en halvleg, men Birk vil ikke endnu vurdere, om samme model kan komme i spil på fredag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg skal lige have møde med sundhedsstaben og høre, hvad de har at sige. Men lad mig vende den om og sige, at Mathias Kvistgaarden, der kan spille fodbold for Brøndby, vil altid være interessant for en træner, siger Frederik Birk.
Birk fortalte også ved onsdagens træning, at Gavin Beavers får chancen i målet i Patrick Pentz' fravær. Læs den historie her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga




























