Super League fik en meget kort levetid, da flere af de stiftende klubber meldte sig ud af projektet grundet et stort pres fra resten af Fodboldeuropa.
Real Madrid-præsident Florentino Perez mener dog ikke, at det er helt slut endnu, da Super League blot er sat på standby. Udbryderligaen er dog død og begravet, hvis man spørger La Liga-præsident Javier Tebas.
- Super League er død uden de engelske og tyske hold. Lad os være realistiske, den er død.
- De kan ikke skabe det projekt, som de ville. Efter 20 år, hvor de har truet om en Super League, blev det endelig en realitet, som 48 timer senere var forsvundet igen, udtaler Javier Tebas ifølge Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Perez har udtalt, at de ville skabe Super League, da de ville redde fodbolden og klubberne, som havde store økonomiske vanskeligheder.
Det er dog ikke noget, som Tebas er enig i. La Liga-præsidenten mener i stedet, at problemet ligger hos klubberne, der giver for høje lønninger.
- Det er ikke et indtægtsproblem. Disse klubber har brug for at reducere deres udgifter i stedet. Vi behøver ikke forsætte med at øge lønningerne, så spillerne kan have syv Ferrarier i stedet for seks, fortæller Javier Tebas.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
La Liga


































