Svingdøren i Hamburger SV er kørt noget langsommere siden sommeren 2021, efter Tim Walter trådte ind i den.
For dengang var det mere reglen end undtagelsen, at det højest tog et år at komme gennem den.
Mandag nåede 48-årige Walter dog udgangen.
Med 956 afsluttede tyskeren dermed perioden som den længst siddende HSV-træner siden Frank Pagelsdorf, som var træner for nordtyskerne fra 1997 til 2001.
Han har da også haft nogenlunde succes med tre tredjepladser i 2. Bundesliga, som alle har ført til playoffkampe til Bundesligaen.
Disse er dog alle blevet tabt, og dermed har den sovende dinosaur ikke været i Tysklands fineste selskab i snart seks år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Aktuelt er lige nu også nummer tre i 2. Bundesliga, men mandag har man alligevel valgt at fyre Tim Walter.
Ønsker klubben det bedste
Fredag tabte HSV hjemme 3-4 til oprykningskonkurrenterne Hannover 96, og det fik altså klubben til at tage konsekvensen.
Og selvom Tim Walter ikke længere skal stå i spidsen, har han ikke noget ondt at sige om sin nu forhenværende klub.
- Jeg ville gerne have fortsat med at bidrage til at nå vores sæsonmål sammen.
- Jeg vil gerne takke HSV, kontoret og de ekstraordinære fans for mere end to et halvt års godt samarbejde.
- Jeg ønsker holdet og klubben størst mulig succes, mens sæsonen skrider frem, siger Walter til klubbens hjemmeside.
I spidsen for holdet skal den 33-årige assistent Merlin Polzin nu være, indtil HSV's 22. manager i dette årtusinde er fundet.

Hamburger SV
2. Bundesliga


































