2025-12-26 13:09:10

Lamine Sadio jubler: FCN-aftale er en drøm

FC Nordsjællands nyeste skud på stammen, Lamine Sadio, kalder det en drøm, der er gået i opfyldelse ved at skifte til Farum-klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lamine Sadio er ny mand i FC Nordsjælland. 

Fredag eftermiddag har Farum-klubben offentliggjort tilgangen af den 18-årige senegalesiske offensivspiller, hvilket skaber stor glæde i klubben.

Hovedpersonen, der fylder 18 år i dag, er også meget tilfreds med sin nye klub: 

- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse for mig med aftalen med FC Nordsjælland, og jeg glæder mig meget til de næste år, siger Lamine Sadio til FCN's hjemmeside. 

Senegaleseren fortsætter:

- Jeg valgte FC Nordsjælland på grund af de fremragende rammer, spillestilen, der passer rigtig godt til mig, og selvfølgelig også at man satser på unge spillere. Jeg ser gode muligheder for, at jeg i de kommende år kan udvikle mig teknisk, fysisk og taktisk i et konkurrencepræget miljø, hvor den daglige træning er på højeste niveau. 

- I løbet af foråret håber jeg, at jeg gennem hård træning kan hjælpe holdet op blandt de bedste i tabellen, at vi kan vinde vigtige kampe og skabe oplevelser, der kan give tilhængerne drømmeaftener på Right to Dream Park. 

- På længere sigt er mine ambitioner konstant at udvikle mig, så jeg kan blive en vigtig spiller for holdet og hjælpe med til at opfylde klubbens mål. 

- Og jeg vil altid arbejde hårdt og fokuseret og yde mit allerbedste, for jeg er meget stolt over at være her, og jeg glæder mig til at prøve kræfter med Superligaen og repræsentere klubben og tilhængerne så godt, som jeg overhovedet kan, siger Lamine Sadio.

Den 18-årige senegalesiske offensivspiller har fået kontrakt med FCN frem til 2030. 

Han blev for et halvandet år siden en del af Right to Dream-organisationen.

Podcast Cover

AGF-miraklet i Poznan

Hattrick | Afsnit 163

AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.

Læs mere
-16:09

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce