Schweiz -Landstræner presser vraget Inler
2016-03-25 00:30:28
Foto: Getty Images

Landstræner presser vraget Inler

Gokhan Inler må skaffe sig mere spilletid i Leicester, hvis han vil til EM. Det fastslår den schweiziske landstræner Vladimir Petkovic.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I ti år har Gokhan Inler kunnet kalde sig schweizisk landsholdsspiller, og i mange af disse har midtbanefighteren tilmed været en hjørnesten hos de rødblusede.

Men efter en hel sæson på bænken i Leicester, er Inler vraget. Og han er måske på vej ud af EM-planerne.

- Det er ikke let at vrage en spiller med 90 landskampe, men det er en beslutning, som afspejler hans øjeblikkelige situation.

- Jeg har talt med Gokhan og flere i hans klub om det. Hvis situationen ændrer sig og han begynder at få minutter i benene, er det stadig muligt for ham at spille sig til EM, siger landstræner Vladimir Petkovic ifølge ESPN.

Inler kom til Leicester fra Napoli før sæsonen, men her har han stået fuldkommen i skyggen af N’Golo Kanté og Danny Drinkwater i kampen om midtbanepladserne.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce