En aftale er først gældende, når den er underskrevet.
Sådan er det i fodboldens verden. Og sådan er det også uden for.
Som Bold forstår det, havde den tidligere landsholdsspiller Lars Jacobsen en klar aftale med Danmark Radio om at være ekspert under EM-slutrunden til sommer.
Det store problem var blot, at aftalen endnu ikke var underskrevet.
Men kort før DR skulle offentliggøre sit EM-hold, løb Lars Jacobsen fra den aftale, fordi han fik et bedre tilbud fra TV 2.
Han fik et tilbud om et fast job på TV 2 både under EM-slutrunden og til den nye sæson, hvor TV 2 har Superliga-rettighederne sammen med Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derved fik Danmarks Radio en lang næse, fordi Lars Jacobsen tilsyneladende fik mulighed for en permanent ansættelse på TV 2.
Lars Jacobsen er i dag fodboldekspert på Discovery. Men de mister rettighederne til Superligaen til sommer, hvor TV 2 og Viaplay deler dem ligeligt mellem sig.
Mandag fortalte Bold, at TV 2 har kapret Lars Jacobsen i en fremtidig rolle som fodboldekspert.
Det er endnu ikke meldt ud fra TV 2 og sker måske først når Superligaen er overstået af hensyn til Lars Jacobsens nuværende arbejdsgiver, Discovery.
Bold har forgæves forsøgt at få en kommentar fra TV 2. Bold har været i kontakt med Lars Jacobsen, der ikke har nogen kommentarer til oplysningerne.
Til sommer er Flemming Povlsen og Thomas Gravesen, der er kollega med Lars Jacobsen på Discovery, tilknyttet DR som eksperter under EM-slutrunden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

3F Superliga






























