Der var høje forventninger til Andreas Blomqvist, da AaB hentede ham i starten af året. Men det er stort set ikke blevet til noget spilletid for den 23-årige midtbanespiller.
Ifølge træner Lars Søndergaard skal Blomqvist blive bedre i det defensive spil for at komme nærmere holdkortet.
- Han har lidt udfordringer omkring sit defensive spil, når vi spiller 4-4-2. Man er nødt til at spille med nogen, der også kan tage fra defensivt. Han er en meget, meget dygtig boldspiller, men et af de områder, vi arbejder på, er, at han skal blive bedre defensivt og fylde lidt mere, siger Søndergaard til bold.dk.
Mens Andreas Blomqvist ikke har fået meget spilletid, har blandt andre Oliver Abildgaard budt sig til.
- Oliver har noget af det, Andreas ikke har. Han har defensiv styrke og er en dygtig presspiller. Andreas er uden tvivl en dygtig spiller, men på en tomands midtbane fylder han i øjeblikket lidt for lidt, lyder vurderingen.
Et enkelt kort indhop er hvad, det er blevet til for Blomqvist i Superligaen. han har spillet lidt mere i pokalturneringen.
kristian@bold.dk


AaB
3F Superliga






























