Lars Søndergaard håber på job til sommer
2017-03-15 07:33:32
Foto: Getty Images

Lars Søndergaard håber på job til sommer

Den tidligere AaB-træner Lars Søndergaard håber at finde et nyt job til sommer. Det fortæller han til BT.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lars Søndergaard blev efter sidste runde af efterårssæsonen smidt på porten i AaB. Siden da har Søndergaard holdt pause fra fodbolden - og han forventer at gøre det indtil sommer, fortæller han til BT.

- Jeg holder alle muligheder åbne, og forhåbentlig har jeg et nyt job til sommer. For os trænere er der ingen ønskeklubber. Der er mange om buddet 'derude'. Vi må hver især vente på muligheden, indtil der er klubledere, der kommer på ens navn og finder det rigtig. Og så må man vurdere derfra, siger Søndergaard til BT.

- Jeg har været glad for at være træner udenfor Danmark, så jeg er hverken afvisende over for at tage job i Danmark eller eksempelvis Østrig, siger Søndergaard.

Når den tidligere AaB-træner nævner Østrig som en mulighed, er det formentlig fordi, han tidligere har været træner i alpelandet. Desuden fortæller han BT, at han i øjeblikket har base i en lejlighed i Østrig - og har haft det næsten lige siden bruddet med AaB.

AaB betaler stadig løn til Lars Søndergaard - det gør de indtil sommer.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce