Både Las Palmas og Sevilla skiftede ud på cheftrænerposten i december, hvor Las Palmas ansatte Paco Jemez, mens Sevilla hentede Vincenzo Montella til posten.
Træneren i Sevilla kunne dog meget vel have heddet Paco Jemez.
I hvert fald fortæller Las Palmas-træneren, at Sevilla kontaktede ham med henblik på jobbet, før Montella blev ansat.
- Det er rigtigt, at Sevilla kontaktede mig, da Eduardo Berizzo blev fyret, men der var det dårlig timing fra deres side, for da havde jeg allerede en aftale med Las Palmas. Men det var et meget stolt øjeblik for mig at blive kontaktet af Sevilla.
- Jeg havde ikke skrevet under på kontrakten med Las Palmas, men mit ord er mit ord, så jeg ville ikke bakke ud. Jeg sagde til præsidenten, at jeg gerne ville være klubbens træner, og sådan blev det, siger Paco Jemez ifølge football-espana.net til ABC de Sevilla.
Netop Sevilla og Las Palmas mødes i weekenden.


Sevilla
Las Palmas
La Liga






























