








Danske Rasmus Lauritsen startede på banen for Dinamo Zagreb, da finalen i den kroatiske pokalturnering skulle spilles mod NK Istra 1961.
Og det skulle blive en målrig affære, hvor hjemmeholdet hurtigt bragte sig foran.
Allerede efter fem minutter dukkede Mislav Orsic op på bagerste stolpe, hvor han kunne prikke et indlæg i mål.
Fire minutter senere kunne Arijan Ademi stikke foden frem på en aflevering fra venstresiden og sende Dinamo foran med to.
Det blev dog langt fra sidste scoring i kampen, for efter 33 minutter fik Lovro Majer en god bold i dybden, hvor han først udførte et par skarpe træk, inden bolden blev sendt ind til 3-0 ved den nærmeste stolpe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort efter pausen var det så Istras tur til at vise sig frem.
Først satte Taichi Hara hovedet på et indlæg efter 52 minutter, inden han minuttet efter kunne sætte foden på et indlæg, og så stod det 2-3.
Gæsterne lugtede et comeback, men efter knap en times spil led den drøm et knæk, da Josip Sutalo fik sparket en bold i eget mål.
Istra fortsatte dog presset, og få minutter senere kunne Sime Grzan sende et straffespark i mål til stillingen 3-4.
Dinamo Zagreb skruede dog op for tempoet, inden spændingen blev alt for stor i kampen, for efter 74 minutter blev Mislav Orsic spillet fri foran mål, og kroaten svigtede ikke.
Det gjorde Mario Gavranovic heller ikke 10 minutter senere, da han fik en frispilning foran et tomt mål, som han sikkert udnyttede til at sikre slutresultatet 6-3 til Dinamo Zagreb.
Dermed blev klubbens 16. pokaltitel sikret, som samtidig giver Dinamo Zagreb 'The Double' for 12. gang i klubbens historie.
Dinamo vandt pokaltitlen sidste gang i 2017/2018-sæsonen.

NK Istra 1961
Dinamo Zagreb
Pokal






























