Serie A -Lazio-kaptajn: Serie A-titel var aldrig målet
2020-07-07 19:23:01
Foto: Getty Images

Lazio-kaptajn: Serie A-titel var aldrig målet

Lazios kaptajn Senad Lulic slår fast, at Serie A-titlen aldrig var målet for sæsonen, men i stedet skulle holdet kvalificere sig til Champions League. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lazio tabte lørdag aften 0-3 på hjemmebane mod AC Milan, hvilket betød, at Juventus dagen efter kunne øge forspringet til syv point i toppen af Serie A. 

Dermed er 'Scudettoen' pludseligt langt fra hovedstadsklubben, der inden coronapausen blot var et enkelt point efter Juventus. 

Serie A-titlen var dog ikke målet for sæsonen for Lazio, hvis man spørger holdets kaptajn Senad Lulic.

- Vores mål har aldrig været at vinde Scudettoen, men at kvalificere os til Champions League. Det har vi manglet i lang tid, og nu har vi opnået det. 

- Vores langsigtede plan betaler sig. I fire år har vi arbejdet hårdt og godt under Inzaghi. Han har skabt en fantastisk holdånd, siger Lulic til det schweiziske medie Watson. 

Lazio var senest i Champions League i 2007/08-sæsonen. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce