2025-06-29 21:58:33

Lazio: Sarri kendte ikke til transferforbud

Maurizio Sarri blev ikke informeret om Lazios prekære økonomiske situation, da han vendte tilbage til klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er økonomisk kaos i Lazio.

Klubbens rod med tallene har medført et midlertidigt transferforbud, indtil der er hentet ny kapital til klubben.

De informationer fik klubbens nye træner Maurizio Sarri dog ikke inden sin ansættelse.

- Sarri blev informeret på et senere tidspunkt. Vi blev først selv klar over situationen for kort tid siden, siger Lazios sportsdirektør, Angelo Fabiani, ifølge Football Italia.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Lazio: Sarri kendte ikke til transferforbud
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Fabiani afviser historier om, at Sarri har truet med at sige op i protest.

- Jeg har hørt snak om, at træneren truer med at sige op, men det har aldrig været på tale. Hans kontrakt starter også først 1. juli, så hvordan skulle han kunne sige op? Det er pure opspind.

Lazios præsident, Claudio Lotito, har tidligere fortalt, at de blandt andet har afvist et stort tilbud på Gustav Isaksen.


 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce