Mandag fik Leeds besøg af Newcastle, da de to mandskaber hold skulle sætte punktum på fjerde spillerunde i Premier League.
Her gik hjemmeholdet ind til kampen med et flot udgangspunkt, da Daniel Farkes tropper forsat ikke har lidt et nederlag i Premier League, mens Newcastle Premier League-sæson har budt på en sejr og to krydser.
Her var det Leeds, der satte sig tungt på opgøret fra start.
Efter 13 minutter rørte Leeds på sig for første gang, da Jayden Bogle var tæt på at dirigere bolden ind gennem en flugter.
Leeds blev ved med at presse på, og efter 31 minutter kom der hul på bylden.
Ao Tanaka forsøgte sig på mål få meter uden for feltet. Her ramte bolden to Newcastle-spillere inden den til sidst fløj ind bag Newcastle-målmand Lukas Hornicek, der blot kunne se til.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ondt skulle dog blive værre for udeholdet.
Efter en mislykket aflevering fra Newcastles Sean Steur, fik Leeds bolden sendt hurtigt ind i boksen. Her steg Calvert-Lewin til vejrs. Det lignede, at angriberen havde ramt bolden på vej ind, men Jayden Bogle endte med at notere sig for scoringen, da det var backen, der fik sidste berøring på
Alt lignede, at Newcastle kunne nøjes med at være to mål nede, når dommeren fløjtede til pause, men det havde Leeds ingen intentioner om.
I første halvlegs tillægstid kunne Calvert-Lewin kalde sig målscorer, da han efter en flot skudfinte sparkede bolden ind til 3-0.
Newcastle var efter 45 minutters fodbold blevet fuldstændig overrumplet. Udeholdet noterede sig for blot et enkelt skud i første halvleg.
Gæsterne fik dermed en tiltrængt pause, men i anden halvleg virkede det ikke til, at der var fornyet energi at spore hos ‘The Magpies’.
Kort efter anden halvlegs start udbyggede Leeds nemlig føringen gennem Noah Okafor, der hamrede bolden ind til 4-0.
Nu var der feststemning på Elland Road.
Trods et Newcastle-trøstemål kort inden kampens afslutning, fortsatte festen dog indtil slutfløjt.
4-1 blev slutresultatet i Leeds, og dermed fik Newcastle en ordentlig lussing, hvor udeholdet sjældent så farlige ud.
Sejren sender Leeds på en tredjeplads, mens Newcastle kravler ned på en tolvteplads.
Næste runde møder Newcastle Hull på hjemmebane, mens Leeds skal spille i egen hule for anden gang i streg, når man byder Crystal Palace velkommen.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Newcastle
Leeds
Premier League




























