Legede agent for at få den australske drøm

Årets julekalender på bold.dk handler om transfers. Vi kigger nærmere på de overraskende og kontroversielle klubskifter, de transfers, som faldt til jorden, og de handler, som aldrig skulle have været sket.

I år blev der plads til 25 låger, og det bliver Johan Absalonsens drøm om en tur til Australien, der runder julekalenderen af. 

I 2017 strøg han nemlig Down Under for at få styret en udlandstrængsel og en drøm om et eksotisk eventyr hos Adelaide United

- Det var en drøm, der blev modnet lidt et par år forinden, hvor jeg havde spillet i Superligaen i mange år. Jeg begyndte at få den der udlandslængsel og vidste godt, at jeg nok ikke ville komme til de store ligaer. Hvis jeg ville have et eventyr og et udlandsophold, så skulle det måske være noget eksotisk?

- Et par år forinden havde jeg lagt mig fast på, at Australien skulle være førsteprioritet, for jeg synes, det lød som en fed oplevelse. Et år inden jeg kom afsted, så havde jeg faktisk et tilbud fra Newcastle Jets, og her havde jeg et år tilbage i SønderjyskE, forklarer Johan Absalonsen til bold.dk. 

Det lykkedes som bekendt ikke og den arbejdsomme offensivspiller tog derfor et år mere i Haderslev.

- Jeg forsøgte at se, om jeg kunne komme afsted der, men det var der ikke rigtigt mulighed for. De betaler ikke overgangssum i australske klubber, så den døde lidt. Jeg tog glædeligt en sæson mere i SønderjyskE, og da jeg så havde udløb, der gik jeg benhårdt efter at komme afsted. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Absalonsen sluttede af med at blive topscorer og årets spiller i SønderjyskE for andet år i streg og med det i bagagen, gik han i gang med at lege agent, da kontraktudløbet nærmede sig.

- Hvis jeg skulle afsted, så skulle det være der. Det gjorde jeg klart for SønderjyskE. Jeg var selv ude at undersøge det og nærmest lege agent sammen med min agent Bjarne Goldbæk. Det er sådan i Australien, at når de skal hente spillere, så ansætter de en træner, og så er det tit træneren, der peger på de fem udenlandske spillere, de må have.

- Jeg gik og afventede de klubber, hvor der blev ansat trænere, for så kunne man kontakte dem. Der blev Marco Kurz ansat i Adelaide, og det var pudsigt nok én, som Goldbæk kendte. 

Efter henvendelsen gik der tre-fire uger uden svar, men så vendte Adelaide tilbage med en kontrakt. Et lykketræf, ifølge Absalonsen selv, der godt er klar over, at han ikke ville komme i betragtning uden de rette kontakter.

- Jeg vidste godt, at uanset hvem der blev ansat dernede, så ville de aldrig tage fat i mig, der har spillet i Danmark. Så jeg var nødt til at have en forbindelse mellem træneren og mig. Der var jeg heldig, at jeg havde Goldbæk. 

Handlede mere om Australien end fodbold

Allerede dengang med tilbuddet fra Newcastle Jets havde Absalonsen været i gang med at undersøge muligheden for en tur til Australien.

Det begyndte han på efter nogle overvejelser, der også gik forbi USA.

- Jeg overvejede egentlig også USA, men det var også blevet halv eksklusivt, fordi lønningerne blev højere og højere og de spillere, der kom til, var mere og mere profileret. Så skulle det være USA, så skulle det måske være noget lavere rangeret derovre.

- Klimaet spillede også ind. Jeg vidste, at klimaet var godt i Australien. Det er et svært land at komme til, og det er dyrt at holde ferie der. Skulle man have lidt af det hele, hvor man arbejdede dernede, mens man kunne få lov at nyde det, uden at skulle betale for et års rejse, så var det et rigtigt godt bud på en fodbolddestination i hvert fald. 

- Jeg havde lidt låst mig fast på, at det var førsteprioriteten, men var der kommet noget andet, så havde jeg da også overvejet det, fortæller Absalonsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Selvom konkurrencemennesket selvfølgelig tog fodbolden bundseriøst, da han først stod i Australien, så erkender han, at skiftet først og fremmest handlede om Australien og det eventyr, der fulgte med, mere end det handlede om landets fodboldmæssige muligheder.

- Ja, det kan man godt sige, men da jeg så stod dernede og blev en del af et hold, så følte vi os forpligtet alle sammen, for så var det holdet, det handlede om. Det var da lige så meget på grund af oplevelsen, at jeg ville det, men når man først er der, så er det ikke, fordi man går og tænker på, hvornår man kan komme på stranden, når man er til træning. Der handlede det om at vinde.

- Beslutningen om at tage derned var helt klart også for oplevelsens skyld, men man bliver hurtigt ambitiøs, når man står i et omklædningsrum. 

Flere bør opsøge eventyret, når man har set Superligaen inde- og udefra

Med sin australske erfaring på cv'et, så er Johan Absalonsen ikke i tvivl, når man spørger ham, om flere bør kigge efter at få sig et eventyr med fra fodboldkarrieren.

- Ja, især når man kommer på den anden side af 28-29 år. Der er man ikke særligt attraktiv mere. Så giver det god mening at tage ud og få en oplevelse, hvis man har set Superligaen inde- og udefra og alle stadionerne.

- Det er ikke en betalt ferie, men det er en betalt oplevelse. Så mange jobs er der heller ikke, hvor man bare kan rejse til udlandet og leve af din hobby.

- Det er en gave, der er i fodboldverdenen, at den er så mobil, at man kan komme rundt i hele verdenen. Det er mere enkelt, end det er i mange andre brancher. 

- Når karrieren samtidigt er så kort, så er det også om at tage de muligheder, man kan få, når man har erkendt, at man hverken kommer til Bundesligaen eller Premier League. 

Han oplevede både undervejs i sit ophold og efterfølgende, at flere spillere kontaktede ham for at høre om livet i Australien.

Nogle af dem spurgte sågar, om han kunne hjælpe dem med at komme Down Under og spille. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Ingen nedrykkere: Nederlag blev ikke taget så tungt

På fodboldbanen mærkede Johan Absalonsen også en lidt anderledes type fodbold, end han kendte det fra sine mange år i Superligaen.

- Det fysiske og tekniske niveau var meget lig Superligaen, men på det taktiske kunne man godt mærke, at de haltede noget efter. Holdene var ikke så organiseret, som de er herhjemme.

- Jeg tror også, det bunder lidt i, at den australske liga er speciel ved, at der ikke er nogen nedrykkere. Man kan spille lidt mere frit fra leveren uden at risikere det store. Selvfølgelig kan man risikere ikke at komme med i slutspillet, men man rykker ikke ned. 

- Som klub er man sikret en vis portion penge hvert år. Derfor blev mange af kampene lidt indianerbold, fordi holdene gerne ville vinde, men de havde ikke så meget at tabe, så mange af holdene kom med den indstilling, at det bare var udover stepperne.

- På den måde adskilte det sig meget fra Superligaen, der godt nok har ændret sig de seneste par år, men som tidligere var meget præget af det taktiske. Der handlede det om at forsvare sig godt og for mange af holdene handlede det om bare at overleve i Superligaen. Det ’issue’ var der slet ikke dernede. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Det betød også, at der blev taget lidt lettere på tingene, hvis man ikke lige vandt sine kampe. 

- I og med at der ikke var nogen nedrykning, så tog hverken spillere, medier eller fans det så tungt. Hvis vi ikke vandt i weekenden, så vandt vi jo nok næste weekend. Der var ikke den samme himmel og helvede dernede, som der er herhjemme. Det var ikke den samme fornemmelse, jeg havde, når jeg snakkede med folk i Adelaide. Der tænkte de mere, at vi nok vandt næste weekend.

Det gik dog ganske fint for Adelaide i den sæson, som Absalonsen spillede dernede. 

Det blev nemlig til en femteplads i ligaen, mens det desværre blev til et nederlag i pokalfinalen mod Sydney FC.

Udover den manglede nedrykning, så peger Absalonsen også på, at australierne er mindre skolede taktisk, når han skal forklare, hvorfor det bliver til lidt indianerbold i den australske liga.

- Jeg havde en klar fornemmelse af, at skandinaviske spillere er klart mere skolede end australske spillere er. Der er stort fokus på det tekniske og fysiske i Australien, men det taktiske er ikke noget, de bliver flasket op med. Det er også derfor, at mange af dem hentede europæiske trænere for at give dem den dimension, så de får lidt mere taktisk rygrad. Det er helt klart en af forskellene. 

Johan Absalonsen nåede forbi Brøndby, OB, FC København, AC Horsens og SønderjyskE i sin tid i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Køb bogen om Danmarks vilde EM-sommer her. 

Fik en side i lokalavisen, da Adelaide spillede pokalfinale

I USA har man oplevet stor fremgang i interessen og lignende kunne godt ske i Australien, hvis man spørger Johan Absalonsen.

Midtbanespilleren blev da også genkendt af folk på gaden, men slet ikke i samme grad som andre atleter.

- Der var da folk, der genkendte mig dernede, men det var ikke overvældende overhovedet. Havde jeg spillet australsk fodbold, så var jeg nok blevet stoppet en del flere gange på gaden. På den måde kunne man godt fornemme, at interessen for australsk fodbold var markant større, og der kommer også 40-50.000 til de kampe, hvor der kom 10-11.000, hvis vi havde en god dag. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Alligevel fejlede stemningen ikke spor langt de fleste steder, pånær når stadionkapaciteten blev alt for stor.

- Det var lidt ligesom at være til en Superligakamp, hvor der stod fans nede bagved det ene mål og sang. Der var god stemning, så fankulturen var rigtig fin. 

- Melbourne Victory havde en fantastisk fanskare, så det var nærmest en heksekeddel, når man skulle spille dernede. Der var også nogle steder, hvor stemningen døde, fordi vi spillede på nogle kæmpe stadioner. Vi spillede i Brisbane, hvor der sidder 7.000 på et stadion, hvor der er plads til 55.000 eller på det gamle olympiske stadion i Sydney, hvor der kan være 80.000 og der sad 8-9.000. Så ser det jo ud som om, at det er tomt. Stemningen bliver dræbt i de byer, hvor stadionerne er så store. Det er vilkårene for en lille sport på et stort stadion. 

Den lavere interesse omkring fodbold oplevede Absalonsen og resten af Adelaide-mandskabet også den dag, de spillede pokalfinale.

- Der er bare forskel på interessen hernede. Du kan også se det på aviserne hernede. Den dag, hvor vi havde en pokalfinale hernede, der fik vi en side i den lokale avis. Den samme dag, hvor det bare var en hverdag for australsk fodbold, der havde de alligevel fire-fem sider om det. Det er et meget godt billede på, at fodbold ikke er så stort dernede, lyder det fra Absalonsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Havde gerne taget et år mere dernede

Her tre og et halvt år efter, at han kom hjem fra Australien, så er Johan Absalonsen stadig glad for, at han tog afsted.

Han føler også, at han fik det ud af det, som han håbede på, selvom han gerne havde snuppet et år mere under varmere himmelstrøg, inden han returnerede til Danmark og SønderjyskE igen.

- Ja, det synes jeg, jeg gjorde. Jeg havde gerne fortsat dernede og taget et år mere og blev også tilbudt en forlængelse, men der var også nogle ting i forhold til vores uddannelse og familie, der gjorde, at det passede godt med et år.

- Skulle jeg have truffet et egoistisk valg, så havde jeg gerne blevet, for det kan noget at spille fodbold i 25-30 grader og gå direkte på stranden bagefter – i hvert fald i otte-ni måneder om året.

- Jeg fik det med, og jeg ved, at der er mange, der sukker efter det, for der er ikke mange pladser i udlandet eller i Australien med deres visasystem. Det er et nåleøje, så jeg er taknemmelig over, at jeg fik det år dernede. Der var meget større chance for, at jeg ikke fik den mulighed. 

I januar i år stillede Absalonsen støvlerne på hylden og sluttede karrieren som SønderjyskE-spiller. 

Han blev i sommer færdig med sin jura-uddannelse og arbejder som advokatfuldmægtig i Odense.

Her holder han også benene i gang, når han tørner ud for OB's oldboys hold.

Køb bogen om Lars Høgh her.