2026-04-11 18:02:47

Leicester på katastrofekurs - Middlesbrough snublede

Leicester City blev på hjemmebane besejret med 0-1 til Swansea og har kurs mod League One. Middlesbroughs drømme om direkte oprykning til Premier League smuldrer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Championship er gået ind i den afgørende fase.

I bunden af rækken er Leicester City i store problemer. 

I sidste weekend formåede de ikke at vinde mod den absolutte bundprop i form af Sheffield Wednesday, og lørdag tabte de på hjemmebane til Swansea City.

De er dermed fortsat at finde under nedrykningsstregen - aktuelt med fire point op til redning. De direkte kandidater i form af Oxford United og Portsmouth vandt begge lørdag eftermiddag.

Portsmouth tog nemlig en sejr i allersidste sekund på udebane mod Middlesbrough, der længe har øjnet en oprykning.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Leicester på katastrofekurs - Middlesbrough snublede
Foto: James Baylis/AP/Ritzau Scanpix

Det ser dog sværere og sværere ud efter 0-1-nederlaget på hjemmebane. De har nu tre point op til Ipswich på andenpladsen, som tilmed har to kampe i hånden.

Nederlaget betyder samtidig, at Coventry er snublende tæt på oprykning til Premier League.

De har 12 point ned til Millwall med fire runder igen. Coventry har desuden en markant bedre målforskel. De er de facto at finde i Premier League i næste sæson, selvom det ikke matematisk er sikret endnu.

Championship-resultater 16.00:
Charlton 1-2 Preston
Leicester 0-1 Swansea
Middlesbrough 0-1 Portsmouth
Oxford 2-0 Watford
Sheffield Utd 2-1 Hull
Southampton 2-1 Derby
Stoke 1-1 Blackburn

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce