Mesterskabet havde Lyon for længst sikret sig, men der var alligevel spænding til det sidste da der lørdag aften blev taget hul på sidste spillerunde i Ligue 1.
Flere klubber kunne sikre sig de sidste billetter til europæisk fodbold, og i bunden var flere klubber i stor fare for at rykke direkte ud.
Lille bevarede den vigtige andenplads, da holdet sikrede sig en flot 3-1 sejr over ellers hjemmestærke Auxerre.
Monaco havde inden dagens hjemmekamp mod St. Etienne også chancen for en Champions League billet, men storklubben måtte nøjes med 1-1, hvilket betyder at Monaco må gennem kvalifikation, hvis drømmen om Champions League skal gå i opfyldelse.
Rennes tabte dagens opgør i Paris mod PSG, men sikrede sig alligevel en plads i UEFA Cuppen.
I bunden skulle den gamle storklub Nantes vinde mod Metz, hvis klubben ikke skulle rykke ud for første gang siden 1963. Det lykkes dog også at sikre sig en smal 1-0 sejr, hvilket betyder at Nantes også spiller i Legue 1 i næste sæson.
De tre hold, der må forlade den bedste franske række blev Istres, Bastia og Caen.
































