2021-06-09 08:30:17

Lillebror Holmén forlader hollandsk klub

Den svenske forsvarsspiller Sebastian Holmén forlader hollandske Willem II ved kontraktudløb denne sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sebastian Holmén skal på klubjagt, da han denne sommer forlader Æresdivisionsklubben Willem II.

29-årige Holmén - der er lillebror til den tidligere Brøndby-spiller Samuel Holmén - får således ikke forlænget den aftale, der udløber i slutningen af juni.

- Den her sæson har været svær for mig selv og holdet. Uden fansene på lægterne ville det have været rigtig hårdt, siger Holmén.

- Men det vigtigste er, at klubben overlevede. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvordan det føltes at score det matchvindende mål. Jeg er så glad og stolt.

Sebastian Holmén har tidligere tørnet ud for Elfsborg og Dynamo Moskva. Han nåede 62 kampe og fire mål for Willem II.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce