
Fem mål i de seneste fem kampe.
Silkeborg IF's Alexander Lind har været flyvende, og han spillede igen en afgørende rolle, da han blev matchvinder i 1-0-sejren mod Hvidovre IF.
Den 21-årige angriber er derfor naturligvis glad, men fortæller også til Viaplay, at det ikke var nogen fantastisk præstation med spillet på banen.
- Det er skønt. Åh, det var godt, at jeg scorede. Jeg følte, at det var en forfærdelig kamp, jeg havde gang i, men det er dejligt.
Trods præstationen kom målet til sidst, og han bliver derfor også spurgt ind til, om det ikke er det vigtigste.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jo, det kunne man godt sige, men jeg ved også godt, at jeg har en træner, der hiver mig ind på kontoret i morgen, men jo, det kan da godt være.
Hvad, der skal blive snakket om med cheftræner, Kent Nielsen, er dog ikke noget, Alexander Lind har tænkt sig at afsløre.
- Det tror jeg ikke, I vil vide.
Ikke desto mindre er det blevet til fem mål i de seneste fem kampe for Lind med Silkeborg IF, der har 13 point efter de første syv kampe.
- Det er skønt, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige, jeg synes også selv, det er vildt, så jeg håber bare på at kunne blive ved, fortæller Lind til Viaplay.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Hvidovre IF
3F Superliga



































