Fenway Sports Group, der ejer Liverpool, overvejede at købe sig ind i franske Bordeaux.
Nu bekræfter Bordeaux, at det ikke kommer til at ske, og derfor bliver den franske klub tvangsnedrykket til den tredjebedste række i Frankrig på grund af økonomiske problemer.
- Diskussionerne var blevet genoptaget i de seneste dage, men FSG-repræsentanter fortalte i går mandag den 22. juli over for klubbens og aktionærer, at de ikke ønskede at gå videre trods de forsikringer, som forskellige interessenter havde givet.
- På grund af nye bejlere trak Bordeaux appellen tilbage, der var indgivet mod DNCG's beslutning om tvangsnedrykning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor accepterer Bordeaux sanktionen om administrativ nedrykning til National 1 for sæsonen 2024/2025, skriver klubben blandt andet på X.
Nedrykningen betyder, at Villefranche Beaujolais fra den tredjebedste række bliver rykket op i Ligue 2.
Bordeaux endte på 13.-pladsen i den næstbedste franske række i seneste sæson.

Bordeaux
Ligue 2

























