På torsdag trækker UEFA lod til dette års Champions League, når 36 hold er i bowlen.
Og når Liverpool kommer op af bowlen, er der en modstander som ikke er mulig at trække på hjemmebane - Real Madrid.
Det bekræfter Liverpool på sin hjemmeside onsdag.
Ifølge en UEFA-regel, der trådte i kraft efter introduktionen af det nye ligaspil, kan samme kamp ikke finde sted tre år i streg.
Reglen lyder således:
- I overensstemmelse med paragraf 16.03 i UEFA Champions League-reglementet har UEFA's Club Competitions Commitee fastsat en yderligere betingelse, der kan gælde for lodtrækningen til UEFA Champions League i sæsonen 2026/27 og har besluttet, at individuelle kampe mellem de samme to hold ikke må gentages i samme turnering med det samme hjemmehold tre sæsoner i streg, lyder reglen ifølge UEFA’s hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det vil i praksis sige, at Liverpool ikke kan trække Real Madrid på hjemmebane, da man de seneste to sæsoner har haft besøg af spanierne. En mulig udebanetur til Bernabeu kan dog godt blive en realitet, ligesom Real Madrid potentielt kan komme til Anfield, hvis klubberne trækker hinanden i knockout-fasen.
Det er ikke kun Liverpool, der bliver påvirket af reglen.
Eksempelvis har Arsenal mødt Inter i Italien de seneste to år og gør dermed et tredje opgør på San Siro umuligt i ligafasen i år.
FC Midtjylland bliver også ramt af ændringen. Midtjyderne kan nemlig ikke møde Maccabi Tel Aviv, da man de seneste to sæsoner har mødt dem på udebane.
Der trækkes lod til dette års Champions League torsdag i Monaco.

Kryptisk Larsson langer ud efter FCK-exit
Hattrick | Afsnit 5Vi starter dagens Hattrick med Jordan Larsson, der ikke er tilfreds med, hvordan afskeden i FCK blev. Svenskeren mener, at en række personer har forsøgt at skade hans omdømme.
Læs mere
Liverpool
Real Madrid
Champions League



























