2023-02-17 06:30:02

Lössl om overtidsmål: Troede det var løgn

Både stolthed og skuffelse præger FC Midtjylland efter torsdagens 1-1-kamp mod Sporting i Europa League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - første 1/16-finale

FT

SCP

1 - 1

FCM

77'
01
Emam Ashour
Mål
90'
11
Sebastián Coates
Mål

Torsdag aften var FC Midtjylland millimeter fra at levere et sensationelt resultat imod Sporting CP.

Portugiserne udlignede til 1-1 dybt inde i overtiden, og derfor må ulvene rejse hjem til Heden uden en sejr i bagagen.

Efter kampen gjorde den sene udligning ondt på målmanden Jonas Lössl, der havde svært ved at tro, hvad han så, da Sporting scorede.

- Den er hård, og det er den mest af alt på grund af tidspunktet. Jeg ved ikke, om der overhovedet er flere sekunder tilbage af kampen. Dommeren fløjtede af, præcis som vi gav bolden op. Det er pisseærgerligt.

- Da Sporting scorede, kiggede jeg bare ud på linjevogteren i håbet om, at han ville hejse flaget. Det skete bare ikke, og så tænkte jeg, at det var løgn, siger Lössl.

Ærgrelsen over at smide sejren i kampens sidste sekund overskyggede dog ikke hele torsdagens oplevelse hos FCM-keeperen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Lössl om overtidsmål: Troede det var løgn
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, vi spillede en flot kamp, og jeg synes, at det var vores fortjeneste, at Sporting ikke fik mere ud af det, end de gjorde, siger Lössl.

FCM-træner Albert Capellas var naturligvis også ærgerlig over at se sejren forsvinde til sidst, men spanieren fokuserede i højere grad på den flotte præstation, han så fra sine spillere.

- Jeg er 55 år gammel, så jeg ved, at der i de døende minutter kan ske sådan nogle ting.

- Jeg kan ikke sige noget dårligt til spillerne. De gjorde det fantastisk, og de her sene mål er, hvad der sommetider sker. Jeg er stolt, og det fortalte jeg også til spillerne, selv om vi indkasserede et mål til sidst, siger Capellas.

Returkampen mellem FCM og Sporting spilles om en uge i Herning, og efter torsdagens 1-1-resultat er midtjydernes chancer for avancement forbedret, mener Capellas.

- Vi er stadig i live, og det var det, vi ønskede inden kampen. Nu skal vi spille på hjemmebane med vores fans i ryggen, hvilket vil give muligheder. Vi er meget tættere på avancement nu, afslutter FCM-træneren.

/ritzau/

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - første 1/16-finale

FT

SCP

1 - 1

FCM

77'
01
Emam Ashour
Mål
90'
11
Sebastián Coates
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce