2020-11-28 18:19:14

Lucas Andersen: Vi har de største chancer

Lucas Andersen ærgrer sig over AaBs spildte chancer i opgøret mod FC Midtjylland, som han mener, at gæsterne skulle have vundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland og AaB stod begge stærkt i defensiven i aftens opgør, der endte med en nulløsning på MCH Arena.

AaB havde dog flere tilløb til chancer, der kunne og burde være sendt i kassen. Det mener Lucas Andersen, der udtalte sig til TV3 Sport efter kampen.

- Jeg synes, vi har de største chancer. Jeg synes, vi har et par stykker, hvor vi godt kan tillade os at score. Alt i alt så synes jeg, det er en super stabil kamp fra begge hold. Vi holder hinanden lidt i skak. Det blev lidt en slåskamp. Men jeg står med en følelse af, at vi brænder nogle store chancer, siger han og uddyber:

- Det er klart, at når vi har ambitioner på klubbens vegne, så ville vi gerne have vundet i dag. Vi havde snakket om, at vi skulle have en eller to chancer, vi skulle score på, for FC Midtjylland er utrolig dygtige defensivt. At vi kommer fem til de chancer, det, synes jeg, siger noget om holdets kvalitet, men det kræver lidt kynisme, tilføjer han.

0-0-resultatet betyder, at FC Midtjylland udbygger deres forspring på førstepladsen til to point ned til SønderjyskE, mens AaB kravler op på en fjerdeplads ét point foran AGF.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce