Lucena: Højdepunket var 2003/04-sæsonen

En række profiler har stillet støvlerne på hylden denne sommer. bold.dk har snakket med nogle af dem om karrieren og fremtiden.

Alsidige Jerry Lucena har i en alder af 35 år valgt at indstille sin aktive karriere denne sommer. Han nåede blandt andet i alt 334 Superliga-kampe - Heraf 216 for Esbjerg og 118 for AGF.

Er du stoppet på det rigtige tidspunkt?

- Ja, det synes jeg. Det har været en helt perfekt overgang for. Jeg fik lov at spille, indtil jeg var næsten 36 år, og det seneste års tid har jeg fået lov at vænne mig til tanken om at skulle på pension, samtidigt med jeg har taget hul på trænergerningen. Det har været 60-40 i trænergerningens favør, så det har været en rigtig god overgang.

- Jeg har oplevet det, jeg skulle i min karriere. Interessen for arbejdet uden for kridtstregerne har været meget stor på det seneste, så det har jeg stor lyst til at komme i gang med.

Hvad har været karrierens højdepunkt?

- På klubplan har det været bronzemedaljerne med Esbjerg i 2003/04-sæsonen. Vi lå nummer et indtil fem runder før tid, og det ærgrer mig selvfølgelig, at vi ikke gjorde arbejdet færdig, men samtidigt er jeg meget stolt over, hvor tæt på vi var. Det er klart højdepunktet på klubplan.

- Det var en meget gennemført sæson, og vi havde et fedt hold. Det var også fremragende at være med til at vinde pokalfinalen i 2013, men jeg har bare altid vurderet ligaen til at være meget større end pokalen.

- Derudover har min tid på det filippinske landshold også klart været et stort højdepunkt i min karriere.

Hvad har så været karrierens lavpunkt?

- I 2006 tabte vi pokalfinalen mod Randers, og det gjorde rigtig, rigtig ondt. Vi var favoritter og burde også klart have vundet den kamp. Men desværre spillede vi med et for mange nerver.

Du nåede aldrig til udlandet i din karriere, men var der muligheder for at komme af sted?

- Ja, det var der helt sikkert. Men jeg valgte at blive i EfB længe. Jeg var 27 år, inden jeg tog til AGF, og jeg skulle nok have været af sted der eller et par år tidligere, hvis jeg skulle have været af sted. Det var der min karriere peakede.

- Jeg havde lyst til at komme af sted, men det skulle være et eventyr, og det synes jeg for eksempel ikke Sverige eller Norge var. Der var flere ting på bedding og masser af interesse, men det blev aldrig rigtig helt konkret. Heldigvis fik jeg mit eventyr sidenhen med Filippinerne.

Hvad skal du konkret lave i Esbjerg fremover?

- Jeg skal være assistent omkring U17- og U19-holdene, og så skal jeg fungere som mentor for de unge spillere og hjælpe dem til at blive endnu mere klar til Superliga-bold. Det er de områder, jeg i første omgang skal begå mig i, men på sigt er der ingen tvivl om, at jeg gerne vil have mit eget ungdomshold.

Hvad er dine ambitioner for trænergerningen på endnu længere sigt – har du en cheftræner gemt i maven?

- Indtil videre er min eneste ambition at være ungdomstræner i EfB. Man skal aldrig sige aldrig, men det kommer selvfølgelig meget an på, hvor vild jeg er med trænerjobbet. Det må fremtiden vise.

Der er vist ingen tvivl om, at du er EfB'er med hele hjertet. Ude fra set ser det ud til at førsteholdet har manglet retning på det seneste. Er det også sådan, du ser det?

- Det er der ingen tvivl om. Det kan alle vist se. Det har været svært at se en stil, og vi er nødt til at spørge os selv; Hvad er EfB-dna? Hvad kendetegner os? Det er ting, som klubben arbejder på at finde frem til.

Tidligere tiders succes i EfB har været bygget på mange unge spillere – og mange egenudviklede spillere. Er det den vej, som du gerne ser klubben gå igen?

- Ja, der er ingen tvivl om, at jeg synes, vi skal leve af vores egne talenter kombineret med gode spillere ude fra. Men ikke helt så mange som på det seneste. Vi skal bruge vores egne gode spillere suppleret med profiler ude fra – fra hele verden.

Læs med igen torsdag i anden del af interviewet med Jerry Lucena. Her snakker Esbjerg-ikonet blandt andet om sin landsholdskarriere og en russer, der gjorde ham rundtosset i Aarhus.

mikael@bold.dk