



Søndag aften skulle Roma forsøge at komme tilbage på sejrskurs i Serie A, hvor Lecce lagde vejen forbi Olimpico.
En danskerduel, da Patrick Dorgu startede på venstre back for Lecce, mens Rasmus Nissen var henvist til bænken af Rick Karsdorp. Han kom på banen 12 minutter før tid.
Roma fik en gylden mulighed for at komme i front, da et VAR-tjek tildelte Romelu Lukaku et straffespark, men den belgiske angriber missede chancen da Wladimiro Falcone parerede bolden væk.
Paulo Dybala, som gjorde comeback efter en måneds skadespause, havde to chancer i samme situation til at gøre det til 1-0, men han brændte begge sine flugtere.
Kampen skulle frem til det 72. minut, før der endelig kom hul på bylden i målsammenhæng, og det var Lecce, der kunne juble.
Lameck Banda brugte sin fart på fornem vis, og da han kom ind i feltet, lagde han bolden af til Pontus Almqvist, som fra 10 meters afstand kunne sende bolden fladt i nettet til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det lignede en skuffelse for Roma på eget græs, men det hele vendte i overtiden.
Først var det Sardar Azmoun, som dukkede op i feltet og stangede et glimrende Nicola Zalewski indlæg i nettet med et drøn af et hovedstød.
Så stod der 1-1, og der stod 91 på kampuret.
Romelu Lukaku bevist tre minutter senere, at han både agtede og magtede at gøre skaden god fra første halvlegs brændte straffespark.
Efter fint arbejde fra Dybala brød Lukaku fri fra forsvaret med sin råstyrke, og da han kom ind alene med Falcone, fik han sendt bolden højt i mål til ekstatiske jubelbrøl fra hjemmepublikummet.
Dermed tager Roma tre point med sig videre op på en ottendeplads.

Roma
Lecce
Serie A



























