
Det begynder at spidse til i 3F Superligaen, hvor der forud for søndagens kampe manglede blot fire spillerunder før slutspillets begyndelse.
Der er flere hold, som går ind i en dramatisk periode, hvor de kommende kampe kan være altafgørende for den resterende del af denne Superliga-kampagne.
Heriblandt er Viborg FF, som forud for søndagens kamp mod Silkeborg IF var i et intenst opgør med Sønderjyske, OB og FC Nordsjælland om billetter til top-6. Og hvis Viborg tabte til Silkeborg i søndagens kamp, så ville man både tabe terræn i top-6-kampen, men man ville også lukke SIF ind i top-6-dysten.
Viborg leverede dog en fornem præstation, hvor de dominerede det meste af kampen med undtagelse af de døende minutter.
Klubben fra domkirkebyen vandt det midtjyske opgør 1-0 og tog dermed en vigtig skalp med fokus på top-6.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er da en god fornemmelse, jeg står med.
- Jeg er rigtig tilfreds med præstationen, og jeg synes, at vi vinder fortjent.
- Vi vidste godt, at Silkeborg ville være farlige på omstillinger, og vi har et par personlige fejl, som åbnede en lille kattelem for SIF. Men overordnet set er jeg ret så tilfreds med præstationen.
- Det eneste, vi kan kritisere os selv for, er, at vi ikke lukker den tidligere og får scoret på alle de chancer, vi skaber, siger cheftræneren for VFF, Nickolai Lund, til den skrevne presse.
Nickolai Lund og resten af truppen kunne næppe have ønsket sig en bedre start på forårssæsonen, hvor forhåbningen er at lande i mesterskabsslutspillet.
- Den her start giver os jo den fortsatte tro på egne evner, og hvad vi kan opnå sammen.
- Når vi rammer toppræstationerne, som vi gjorde i dag, så er vi ekstremt kompetitive, og når vi ikke gør, så taber vi kampe som denne.
- Det fundament, som vi har fået skabt gennem efteråret, skinnede rigtig flot igennem i kampen. Der er mere at bygge videre på, men det tager vi fra kamp til kamp, og nu er der fuldt fokus på næste opgave, fortæller Nickolai Lund til Bold og resten af den fremmødte presse.
Efter søndagens resultater er det kun blevet mere spændende i kampen om top-6. Der er nemlig hele fem hold, som dyster direkte om en plads i mesterskabsslutspillet, hvor kun tre point adskiller nummer otte fra nummer fire.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga



































