Lustü solgt til norske Lyn
2001-11-21 18:56:00
Foto:

Lustü solgt til norske Lyn

AB-forsvareren Steven Lustü er blevet solgt på en 3-årig kontrakt til den norske Tippeliga-klub Lyn. Aftalen gælder fra den 9. december.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er ikke oplyst noget beløb for aftalen.

Det betyder, at Lustü kan spille sine 3 sidste kampe i den grønne trøje mod FCK på søndag, OB d. 2/12 og slutter af på hjemmebane mod Viborg d. 9/12.

AB's ledelse vil sondere mulighederne for en erstatning, frem til forårsoptakten i januar måned, skriver akademikerne på klubbens hjemmeside.

Steven Lustü nåede at spille lidt over et år i AB efter et skifte fra Herfølge, og han har til dato spillet 45 kampe for klubben, ligesom han er kommet ind i landsholdsvarmen hos Morten Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce