3F Superliga -Lyngby bekræfter: Arbejder på at hente Gylfi Sigurdsson
Foto: Alex Livesey/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-08-25 14:40:03
Foto: Alex Livesey/Reuters/Ritzau Scanpix

Lyngby bekræfter: Arbejder på at hente Gylfi Sigurdsson

Lyngby Boldklub oplyser, at klubben har en mundtlig aftale med den tidligere Everton-profil Gylfi Sigurdsson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

AGF

1 - 0

LYN

Lyngby arbejder på et stort transferscoop. 

Fredag bekræfter 3F Superliga-klubben i en officiel meddelelse, at man er i dialog med den islandske offensivspiller Gylfi Sigurdsson, der arbejder på at vende tilbage til grønsværen. 

Klubben skriver, at 'hvis alt går vel, kan Gylfi Sigurdsson måske snart kalde sig Lyngby-spiller.' 

Den vending uddybes af Lyngbys fodboldchef Nicas Kjeldsen, som understreger, at der fortsat er mange ting, der skal falde på plads, før en endelig aftale er i hus.

- Vi har været i dialog med Gylfi i knap 14 dage, og i den proces har vi fundet en fælles interesse i, at Gylfi skal blive Lyngby-spiller. 

- Vi har en mundtlig aftale og plan på nuværende tidspunkt, men der er mange ting, som fortsat skal falde i hak. 

- Herunder, at vi skal have et overblik over hans skade og fysiske forfatning efter en lang periode uden kamp og organiseret træning. 

- Så der kommer til at gå noget tid endnu, før alt eventuelt er på plads, siger Lyngby-chefen. 

33-årige Sigurdssons karriere har været på pause siden sommeren 2022, hvor han forlod Everton. 

Nu genoptræner han så i Danmark med henblik på at lave en aftale med Lyngby, hvis alt går efter planen. 

Nicas Kjeldsen understreger, at det er atypisk at melde ud om en spiller, der endnu ikke er i hus, men fodboldchefen forklarer, at man har oplevet en ekstraordinær stor interesse for den mulige tilgang af islændingen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

AGF

1 - 0

LYN

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce