3F Superliga -Lyngby forlænger med Kim Ojo
2017-06-06 21:01:26
Foto: Getty Images

Lyngby forlænger med Kim Ojo

Kim Ojo kom til Lyngby i september sidste år, og nu har han skrevet under på en forlængelse af sin kontrakt, så han nu er i klubben til 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyngby Boldklub er blevet enig med klubbens nigerianske angriber Kim Ojo om at forlænge samarbejdet. De to parter har nu papir på hinanden frem til sommeren 2019.

- Kim kom til Lyngby Boldklub efter en lang periode uden fodbold, og efter et års benhårdt arbejde er han nu ved at være tilbage ved det niveau han havde, da han udfoldede sig i Norge, siger Lyngby-træner David Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Vi har endnu det bedste til gode, og jeg tror personligt på, at Kim kan blive endnu bedre. Han er en vigtig brik i forhold til at kunne variere vores taktiske indgangsvinkel til kampene, og han har været afgørende for os særligt i Mesterskabsspillet. Derfor er vi rigtig glade for, at Kim Ojo har skrevet under på en ny kontrakt for yderligere to år, siger træneren.

Kim Ojo kom til klubben i september sidste år, efter at han havde gået klubløs siden kontraktudløb i belgiske Leuven i juli.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce