Tidligere på måneden meddelte Lyngby Boldklub, at man efter 12 år stopper samarbejdet med Adidas efter denne sæson.
Allerede nu har De Kongeblå offentliggjort en ny trøjepartner i form af Select.
I en pressemeddelelse oplyser Lyngby, at parterne har indgået en femårig aftale, som træder i kraft 1. juli 2024. Aftalen med Select er den største i Lyngbys historie, lyder det videre.
Aftalen indebærer kamptøj, træningstøj, træningsudstyr, sportsplejemidler, bolde og målmandshandsker fra Select. Lyngby vil desuden få unikke muligheder for at udvikle spilletrøjerne.
Aftalen bringer stor glæde i Lyngby.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har først og fremmest fundet en partner, som brænder for Lyngby Boldklub – både i forhold til vores fortælling, vores værdier og vores identitet. Select har hele vejen igennem har udvist meget stor vilje til at lytte til vores tanker og ønsker om at flytte barren, hvilket blandt andet har givet os helt nye muligheder i forhold til produkt design.
- Vi får med andre ord en rigtig legekammerat, som kan være med til at styrke vores brandplatform, og vi glæder os til at gå i luften denne sommer med helt nye, unikke Lyngby-trøjer og en super skarp træningskollektion, udtaler Kristian Maimann, kommerciel chef i Lyngby Boldklub.
Lyngby Boldklub har desuden forlænget samarbejdet med Unisport i samme periode.
Du kan finde stillingen i 3F Superligaen her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga



























