3F Superliga -Lyngby ophæver med Adnan Mohammed
2019-11-19 13:00:03
Foto: Getty Images

Lyngby ophæver med Adnan Mohammed

Lyngby stopper samarbejdet med Adnan Mohammad af personlige årsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyngby Boldklub og Adnan Mohammad ophæver samarbejdet fra årsskiftet.

Den 23-årige offensivspiller havde oprindeligt kontrakt med Lyngby frem til sommeren 2022, men han får nu ophævet aftalen af personlige årsager.

- Der er sket nogle ting i Adnans privatliv, som gør, at vi har sat os ned og er blevet enige om at stoppe samarbejdet, siger sportschef Birger Jørgensen i en pressemeddelelse. 

- Det vigtige nu er at Adnan får tid og ro, og vi vil gøre vores til at hjælpe Adnan videre. Derfor vi lavet en aftale som begge parter var enige i var den bedst mulige.

-  Adnan kom hjem til Lyngby for halvandet år siden med henblik på at blive en offensiv profil og hjælpe holdet.

- Han var en central del af førsteholdet i sidste sæson, hvor vi som bekendt rykkede op – blandt andet på baggrund af rigtig vigtigt mål af Adnan til 2-2 i Vendsyssel. Vi ønsker Adnan al mulig held og lykke i fremtiden, siger sportschefen.

Adnan Mohammad nåede 27 kampe i Lyngby, hvor det blev til fire mål og tre assists.

Han har tidligere været forbi FC Nordsjælland, FC Helsingør og norske Arendal.

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce