

Jesper Cornelius' drøm blev søndag til virkelighed.
Lyngby-spidsen scorede sit første Superliga-mål, da han efter små tyve minutter udnyttede et Silkeborg-koks og løb alene ned mod målet. Silkeborg-keeper Nicolai Larsen faldt og indkasserede dernæst.
Efter Lyngby Boldklubs 2-0-sejr satte den unge angriber ord på den store forløsning.
- Jeg havde bare lyst til at sætte mig ned og knytte næverne.. Altså, det var så dejligt.
- Jeg havde bygget op til det i de seneste kampe. Det var det, jeg manglede, syntes jeg – i forhold til de ellers gode præstationer, jeg havde haft.
- Det var ren glæde, så meget glæde. Det er den fedeste søndag, jeg nogensinde har haft. Det var vanvittigt at stå foran så mange mennesker, der råbte ens navn, det er det, jeg har drømt om.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At det nu er min virkelighed, er fuldstændig vanvittigt.
Er det her starten på en stime for dig?
- Man plejer jo at sige, at mål kommer i stimer, så det vil være dejligt.
- Det vil også være et godt tidspunkt og giver i hvert fald kun selvtillid, hvilket en angriber har brug for.
Du kan se scoringen i videoen her i artiklen.
På næste søndag skal Lyngby-spidsen forsøge at få stimen til at fortsætte, når han og holdkammeraterne møder Viborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga




























