FC Midtjylland og målmandstræner Nikolai Pold stopper samarbejdet. Det skyldes at setuppet i kampsituationer ikke matcher Nikolai Polds ønske om at være tættere på holdet, da målmandstræneren, standardtræneren og Top A-træneren sidder på tribunen, skriver klubben på sin hjemmeside.
Pold har været i FCM siden skiftet fra AC Horsens tilbage i januar 2016 og ser tilbage på en god tid i klubben.
- Jeg har haft nogle fantastiske år i FC Midtjylland, hvor jeg har haft et godt samarbejde med alle i klubben, og jeg har nydt at møde på arbejde hver dag. Jeg har udviklet både min faglighed og person den tid, jeg har været i klubben, og jeg er meget taknemmelig for at have været en del af FC Midtjylland, siger han til klubbens hjemmeside.
FCM skriver videre, at Pold fortsætter i gerningen som målmandstræner, men at det endnu er uvist hvad fremtiden mere konkret bringer.


FC Midtjylland
3F Superliga






















