Den 34-årige italienske angriber Giuseppe Rossi har været uden en klub siden januar, hvor han havde kontraktudløb i amerikanske Real Salt Lake.
Men nu har den tidligere Manchester United-, Villareal- og Fiorentina-spiller så fundet sig en ny klub i den næstbedste italienske række Serie B for SPAL.
Det bekræfter klubbens præsident.
- Han er mit store projekt. Han spillede en venskabskamp sidste uge og scorede et vidunderligt mål, siger Joe Tacopina til Calciomercato.com, der er præsident i klubben.
- Han føler sig tilpas, men han får brug for noget tid. Stille og roligt vil han blive klar. Rossi kan gøre forskellen, da ingen har hans kvalitet i Serie B.
Rossi har underskrevet en kontrakt, der løber frem til næste sommer, hvor han inden da forhåbentlig kan hjælpe SPAL med at score nogle mål og komme tættere på oprykningsspillet.
Rossi har i sin karriere været noget plaget af skader, men det er alligevel blevet til en del mål undervejs.
Mest succesfuldt var hans ophold i Villareal, hvor det blev til 82 kasser i 191 kampe.


SPAL
Serie B


































