Måltyv slap nådigt fra forbudt klubskifte

Den 26. september år 2000 skrev Klaus Kærgård sig ind i historiebøgerne i Viborg FF.

Her scorede angriberen nemlig Viborgs første europæiske mål nogensinde, da han i den forlængede spilletid sikrede en 1-0-sejr over den russiske storklub CSKA Moskva og dermed sendte de grønblusede videre i UEFA Cuppen.

Når Klaus Kærgård i dag, 19 år senere, ser tilbage på sin karriere, er de europæiske kampe nogle af de største oplevelser, han har haft som fodboldspiller.

- Når jeg tænker tilbage, er der umiddelbart fire højdepunkter, der stikker ud. Det helt klart personligt største var i 1998, hvor vi som oprykkere gæstede Brøndby Stadion og mødte de nykårede danske mestre. 

- Vi var ikke levnet en jordisk chance og kom bagud efter halvandet minut, men vi gik derfra og havde vundet 5-2. Jeg scorede selv to og lagde op til to, så det var nok min bedste kamp i karrieren.

- Derudover er der pokalfinalen i 2000, hvor jeg spillede det sidste kvarter, og vi vandt pokalen. Det leder også videre til de UEFA Cup-kampe, som det gav os adgang til. Vi nåede at spille to mod CSKA Moskva og to mod Rayo Vallecano, som var en fantastisk oplevelse.

- Det sidste højdepunkt er den første rigtige kamp, jeg fik lov at spille i FC Midtjylland. Det var i Royal League mod Hammarby, hvor vi vandt 4-1, og jeg lavede alle fire mål, siger Klaus Kærgård.

Slap nådigt fra FCM-skifte

Efter syv år i den grønne trøje foretog Klaus Kærgård et klubskifte, der sjældent møder stor opbakning i domkirkebyen.

Turen gik nemlig vestpå til lokalrivalerne fra FC Midtjylland, og Kærgård havde frygtet værre reaktioner, end han oplevede.

- Jeg slap ganske nådigt, men det kan hænge sammen med måden, jeg forlod Viborg FF på. Jeg ved, at Thomas Frandsen havde store problemer, men han valgte at udtrykke, at han tog til FCM for at vinde medaljer. Jeg sagde, at jeg tog til FCM for at nå at prøve noget andet, inden jeg skulle stoppe karrieren.

- Det rammer nok folkene i Viborg lidt hårdere, hvis man måske insinuerer, at man ikke kan vinde medaljer med Viborg, siger Kærgård og fortsætter:

- Jeg gjorde mig mange overvejelser, inden jeg skiftede, for jeg havde set, hvad der skete for Thomas, i forhold til hvordan fanklubben i Viborg havde reageret. Der er ikke så meget at sige til, at de reagerede på den måde, så jeg havde egentlig også frygtet, at jeg skulle høre mere for det, end jeg gjorde.

Opholdet i FCM blev aldrig den store succes, fordi Klaus Kærgård blandt andet kæmpede med alvorlig knæskader, men han er glad for sin beslutning om at skifte.

- Jeg fortryder ikke, at jeg tog chancen og skiftede, for det gjorde også, at jeg nåede at opleve en anden klub end Viborg, hvor jeg havde været i syv og et halvt år. Det er fint at kunne kigge tilbage på at have prøvet flere ting.

- Jeg kom til FCM med en ledbåndsskade, som jeg fik i den sidste kamp i Viborg, og den tog mig et par måneder at komme over. Så kom jeg i gang og skulle med til Rusland til en UEFA Cup-kamp, men så fik jeg en meniskskade i samme knæ, en uge inden vi skulle af sted. Den blev jeg opereret for og kom i gang igen i januar, hvor vi spillede Royal League, og tingene flaskede sig lidt for mig.

- Men så kom skadesproblemerne igen i slutningen af foråret, og jeg gennemgik to operationer mere, inden det var slut. Men jeg fortryder på ingen måde, at jeg skiftede til FCM, fastslår Klaus Kærgård.

Faldt på halen over svensker med bedstefarkasket

Når Klaus Kærgård tænker tilbage på de trænere, han nåede at have, så stikker særligt én ud.

- Vi havde Benny Lennartsson, der kortvarigt var inde og tage over i Viborg. Han var vel i 60’erne dengang, og man tænkte, at her kom der en ældre herre med bedstefarkasket, som skulle ud og lære os noget om fodbold, men jeg har aldrig oplevet nogen bidrage med så meget humør og glæde. 

- Det var jeg virkelig overrasket over, men det var en kæmpe fornøjelse. Vi var mange på daværende tidspunkt, som gerne ville, at han skulle have fortsat, men sådan blev det ikke, konstaterer angriberen.

Klaus Kærgård fremhæver også Ove Christensen og Erik Rasmussen.

- Ove har betydet meget. Han var den første træner, jeg havde, da jeg blev professionel, så han havde en stor betydning, siger Kærgård og tilføjer:

- Man kan sige meget om Erik Rasmussen, men er der nogen, der havde spillertække, så var det ham. Han forstod den enkelte spiller og tog sig tid til hver enkelt og havde samtidig et fantastisk humør. I dag løber han rundt og er fodboldtræner for min dreng på Hald Ege Friskole, og det er da lidt sjovt.

Røg på kassen i Serie 5

Efter to skadeplagede år i FC Midtjylland stoppede Klaus Kærgård fodboldkarrieren i 2007, men kærligheden til det smukke spil var intakt.

Derfor startede han efter et par år til seriefodbold, men de fortsatte knæproblemer gjorde, at han gennemgik en noget utraditionel omskoling.

- Jeg kunne ikke holde til at spille ude i marken, så jeg startede som målmand i Bruunshåb, hvor jeg spillede mest Serie 5. Der var en anden målmand, som trænede noget mere end mig, så han spillede oftest på Serie 2-holdet, men jeg fik da nogle pokalkampe og noget.

- Vi spillede blandt andet pokalkamp mod Møldrup, hvor Henrik Dalsgaard spillede dengang, og ham fik jeg da pillet i hele kampen, så han ikke fik lov til at score. Han var vel 18-19 år, og han var jo sindssygt hurtig. Man kunne godt se, at der var noget ekstra i ham, roser Kærgård.

Angribergenet havde Klaus Kærgård dog svært ved at gemme helt væk, da han pludselig stod i den anden ende af banen.

- Jeg vil gætte på, at jeg var den mest offensive målmand i seriefodbolden nogensinde, for jeg blev sgu ikke stående inde i feltet. Jeg lå helst midt på egen banehalvdel, så der var lidt Manuel Neuer over det og nok værre endnu, griner han.

Glimrende track record

I den midtjyske seriefodbold huserer en del tidligere Superliga-profiler, og Klaus Kærgård har – så vidt han selv husker – en fremragende statistik mod flere tidligere holdkammerater.

- Jeg spillede mod Christian Olsen i Struer, hvor han var spillende træner. Vi vandt over dem i begge kampe, så det var en ren fornøjelse. 

- Jeg har selvfølgelig også spillet mod Razak Pimpong, da han var spillende træner for Viborgs Serie 2-hold. Det blev også selvfølgelig også til to klare sejre, siger Kærgård, der også nævner Thomas Andie som én, han har besejret flere gange.

- De fleste vidste godt, hvem man var, når vi spillede seriefodbold, så hvis man gik lidt for hårdt til den eller brokkede sig for meget, hørte man da lidt fra modstanderne. Så blev der råbt til dommeren, at bare fordi han har spillet Superliga, så skal han vel også have en advarsel.

Efter et par år rykkede Klaus Kærgård ind til Viborg Søndermarken, hvor han for en stund forlod pladsen mellem stængerne.

- Knæet var blevet bedre, så jeg besluttede, at jeg godt ville prøve at spille i marken igen. Vi havde et Jyllandsserie-hold, som skulle møde Skives 1. divisionshold i pokalen. 

- Jeg var ude og snakke med træneren, som sagde, at jeg lige kunne prøve at spille en sommerkamp eller to. Han var godt tilfreds med, hvad han så, så jeg røg med til pokalkampen og spillede 90 minutter mod Skive, hvor vi dog tabte 0-2.

Havde haft det sværere i dag

Klaus Kærgård følger stadig meget med i fodbold, men han er ikke sikker på, at han selv var blevet professionel, hvis han havde været ung i dag.

- Jeg tror, det ville svært for mange af os fra dengang at klare os i gamet i dag, for der stilles væsentligt højere krav. Der er endnu mere træning, end dengang jeg spillede, og jeg er ikke sikker på, at os, der kom lidt senere ind i det, kunne være med i dag. Vi havde det noget nemmere i starten af 00’erne, siger han.

I den sidste periode af Kærgårds fodboldkarriere kunne han godt se, hvilken vej pilen pegede.

- Karrierestoppet havde været længe undervejs. Jeg vidste nærmest, at det ville ske, da jeg otte måneder før fik fortalt, at jeg havde 20 procents chance for at komme til at spille igen.

- De mange skader gjorde, at man i store perioder ikke fik trænet og spillet kontinuerligt. Der var tidspunkter, hvor man tænkte, om man bare skulle kaste håndklædet i ringen, når der var så mange skader. 

- Jeg havde også besluttet, at hvis jeg ikke havde fået kontrakten i FCM eller fået forlænget i Viborg, så ville jeg stoppe, siger Kærgård og uddyber:

- Jeg ville ikke ned og spille 1. division eller 2. division og så skulle have et deltidsarbejde ved siden af. Når først man har været i Superligaen i en årrække, er der ingen grund til at spilde tid ved at spille i en lavere række i et par år for så at skulle ud i erhvervslivet. 

- Der tænkte jeg hele tiden langsigtet, så man kunne lige så godt komme ud i det civile med det samme og så spille noget seriefodbold.

Fra mål til stål

Klaus Kærgård kom til Viborg FF som 21-årig og havde derfor flere års erfaring fra arbejdsmarkedet. Han fandt hurtigt ud af, at han ville tilbage i det civile, da fodboldkarrieren var ovre.

- Allerede inden jeg kom ud af kontrakten i FC Midtjylland, havde jeg et job på plads fra 1. januar 2008 hos et firma i Viborg, der sælger stålplader. De havde været sponsor i en del år i VFF.

- Jeg kendte ikke noget som helst til den branche, men jeg tænkte, at jeg kunne lige så godt prøve det som alt muligt andet, for jeg skulle i gang med et eller andet. Jeg er ikke den store handyman og kendte intet til stålplader, så det var et sats af det firma, der valgte at tage mig ind. Jeg sprang ud i det og er blevet rigtig glad for det.

- Overgangen var meget let, for jeg vidste godt, hvad jeg skulle ud til. Jeg var 21, da jeg kom til Viborg FF, så jeg havde været på arbejdsmarkedet inden. Mange sagde, at det ville blive svært, men det var på ingen måde noget problem for mig. 

Klaus Kærgård skiftede for to og et halvt år siden arbejdsplads, og han står i dag for kundeservice og salg i firmaet Profilmetal, der også sælger stålplader.

Bagsiden af medaljen

Han nød at være fodboldspiller med alt, hvad det indebar, men samtidig var han glad, da fodboldkarrieren var forbi.

- Det har ikke gjort mig noget at komme væk fra alt omkring fodboldverdenen. Bagsiden af medaljen var alt det fokus, der var på én, og det er der heldigvis ikke længere, hvilket passer mig rigtig fint.

- Jeg glædede mig til at holde fri i weekenderne, så det var ikke noget tema for mig at blive inden for fodboldverdenen. Når man først har fået familie, er weekenderne utroligt vigtige, siger Kærgård.

Den tidligere Superliga-angriber er i dag fortsat bosat i Viborg og har ingen planer om at flytte fra domkirkebyen foreløbig.

- Vi talte på det en dag, og af dem, der spillede i VFF fra 1998 til 2004, er vi stadig en 14-15 stykker, der bor her. Man må jo bare sige, at Viborg er en dejlig by, afslutter Klaus Kærgård med et smil.

I Viborg-trøjen blev det til i alt 193 kampe og 46 mål fra Klaus Kærgård.