Randers FC hentede i vinterens transfervindue den store angriber Moussa Maazou til klubben fra kinesisk fodbold.
Maazou forklarer, at økonomien i Kina er enorm, men at han og familien ikke trivedes, så han tog til Randers for at genfinde sit niveau.
- Jeg vil ikke lyde smart, men jeg har ikke brug for flere penge i min karriere. Jeg er ikke i Randers for økonomiens skyld. Jeg tror ikke, der er mange, der helt forstår, hvor store penge der er i kinesisk fodbold disse år, siger Maazou til Ekstra Bladet.
- Jeg har været i CSKA Moskva, Monaco, Bordeaux og Portugal. Jeg er her for at genfinde mit niveau fra den tid, og det finder jeg kun, hvis min familie og jeg får stabilitet.
Maazou håber på at være med til at spille Randers FC i Europa ved at score en masse mål, og på den måde at gøre så god reklame for sig selv, at han igen kan komme til en europæisk topklub.


Randers FC
3F Superliga






























